Hvor mange af jer har computere, der kæmper med de nyeste spil? Takket være Acer udlodder vi en helt ny Predator 15 gaming-bærbar, som har en grafikfunktion, der kan vise de nyeste spil som f.eks. smør. Nem at bruge!
Inputmetode: Fortæl os i kommentarerne din mest ekstreme spiloplevelse med et ordantal på under 200 ord. Det kan være i spillet, varigheden, lokationen eller andre helt andre steder.
hvis(typeof siteads.queue!=='undefined'){siteads.queue.push({“site”:”kotaku”,”pagetype”:”article”,”ad_type”:”article”,”sec”:” pc”, “amp”: false, “ctype”: “article”, “article”: “Win ​​2999 Acer Predator gaming laptop”, “article-tags”: ["acer", "au", "competition "], “native”: [" null"], “aggregate”: ["acer", "au", "competition"],” pageID”: [" null"], “sub-sec”: “”, “Cat “:” pc”,” cat1″:””,” ad_location”:” mrec-content-mobile”,” targeting”:{” pos”:” 1″},” provider”:” google-dfp” ,” element_id”:” annonce-slot_mrec-indhold-mobil_sektion-indeks-1_pos-1″});}
Hold det rent og vær kreativ. Hvis du er gæstekommentator, så glem ikke at bruge den korrekte e-mailadresse (denne adresse vil forblive skjult), så vi kan kontakte dig, når du vinder præmien. Kotaku deler ikke disse oplysninger med tredjeparter.
Frist kl. 10.00 den 10. februar (onsdag). Kotaku-teamet vil gennemgå bidragene, og listen over vindere vil blive annonceret på Kotaku.com.au.
hvis(typeof siteads.queue!=='undefined'){siteads.queue.push({"site":"kotaku","pagetype":"article","ad_type":"article","sec":" pc", "amp": false, "ctype": "article", "article": "Win 2999 Acer Predator gaming laptop", "article-tags": ["acer", "au", "competition "], "native": [" null"], "aggregate": ["acer", "au", "competition"]," pageID": [" null"], "sub-sec": "", "Cat":"pc","cat1":""," ad_location":"off-page mobile","provider":"google-dfp","element_id":" ad-slot_out-of-page-mobile_section -index-1"});}
hvis(typeof siteads.queue!=='undefined'){siteads.queue.push({“site”:”kotaku”,”pagetype”:”article”,”ad_type”:”article”,”sec”:” pc”, “amp”: false, “ctype”: “article”, “article”: “Win ​​2999 Acer Predator gaming laptop”, “article-tags”: ["acer", "au", "competition "], “native”: [" null"], “aggregate”: ["acer", "au", "competition"],” pageID”: [" null"], “sub-sec”: “”, “Cat “:” pc”,” cat1″:””,” ad_location”:” mrec-content-mobile”,” targeting”:{” pos”:” 2″},” provider”:” google-dfp” ,”Element_id”:” annonce-slot_mrec-indhold-mobil_sektion-indeks-1_pos-2″});}
Den 15-tommer Acer Predator er designet til en førsteklasses spiloplevelse med en Intel i7-processor, op til 64 GB DDRAM og NVIDIA GeForce GPU.
Men uden ordentlig køling er alle disse funktioner ubrugelige, og det er her, rovdyret virkelig skinner. Den har to bagerste udsugningsblæsere og software, som intelligent kan styre luftstrømmen, forbedre køleeffekten og reducere støv og støj.
Predator inkluderer også et tilbehør kaldet Frostcore, som faktisk er en ekstra blæser, der kan erstatte det optiske drev. Du slipper for at blive overophedet.
Denne gang spillede jeg Tony Hawk på min GBA og sparkede en dinosaur i en rutsjebane. Held og lykke.
Tilbage i et andet liv er jeg leder af World of Warcraft Association for mellemniveau på serveren. Vi er en god gruppe fyre. De angreb 10 til 25 personer på samme tid, men de fokuserede mere på race end fællesskabet.
Derfor ser en flok buh-boos det som et mål, der rent faktisk kan opnås, når de annoncerer, at gildet er steget i niveau. Jeg lader alle arbejde døgnet rundt for at få så mange gilde-XP og præstationer som muligt. Men gildet øverst på serveren ser ud til at ville besejre os.
Selvom deres laug er tredoblet i størrelse for at kunne følge med os, vil vores flittige arbejdere stadig give os en føring indtil slutningen af ​​raid-spillet med dem. At udnytte muligheden for at raide er ekstremt, men når man ved, at man arbejder med et andet hold, og det viser sig at være en tilfældig situation, er det fantastisk. Så ser man, at der er ringe præstation, er alle jubelråbene og overraskende afskeder her en ekstrem situation, og det er endnu mere fantastisk at tage kontrol over alt.
Raidet udført på TERA, kombineret med en ugelang LAN-fest, en masse energidrikke og pizza. For længe, ​​længe siden.
For tre et halvt år siden fik jeg en ny bærbar computer og Diablo 3. Jeg installerede hurtigt de nye, klodsede hovedtelefoner og 3D-briller. Jeg satte Skype op og havde et langt møde med en partner i Canada – kun for at høre, at han og min kæreste begge begyndte at grine af lungerne… Jeg svævede stadig rundt på internettet som et billede af Terminator.
Min mest ekstreme spiloplevelse var at spille "Pokemon Silver", da jeg var 9 år gammel. Jeg besejrede endelig Elite Four og konfronterede mesteren Lance.
Efter en lang og hård kamp, ​​maler jeg ham endelig til hans sidste Pokémon Dragonite. Selvom jeg har samlet en masse genstande ind i alliancen, har jeg siden da udtømt alle helbredelsesmetoder, foryngelse og alle andre nyttige kræfter.
Lance og hans Dragonite rev det, der var tilbage af mit Pokémon-hold, i stykker, indtil jeg havde én Pokémon tilbage, min Typhlosion. Typhlosion er ikke egnet til at bekæmpe Dragonite, og hvad der gør ondt værre, er den resterende PP i min handling nul.
Med tårer i øjnene er jeg sikker på, at jeg skal gå så langt for at fejle og tabe kampen. Så forlod min Typhlosion det eneste angreb, kæmpede, og til min overraskelse fik det Dragonite til at besvime. Siden spillets begyndelse har min partner og jeg bare været en Sindaquier, og vi besejrede Pokémon League og blev mestre. Gennem årene er dette stadig det største spiløjeblik i mit liv.
Jeg oplevede testikelkræftkemoterapi på GBA i løbet af 120 timers Final Fantasy-taktik, hvilket fik mig til at komme videre og mindede mig om en anden dag! Det er helt klart nu!
Det er mærkeligt ... For et par år siden kom jeg mig efter en operation i forbindelse med kønsorganerne, og jeg spillede en masse Final Fantasy Tactics. Jeg må indrømme, at testikelkræft er meget mere ekstremt end min mindre operation. Tillykke med din bedring!
Min stærkeste spiloplevelse er, når jeg spiller Steam-spil med alle mine venner hele dagen i Thanksgiving-ferien. (Jeg er nybegynder i spillet, min far støtter ikke mit spil, han sagde, at 30 minutter om dagen er nok, jeg tror, ​​alle er imod ham.)
Tilbage i CS:S (jeg ved det), plejede jeg at spille Office-kortserveren med 32 spillere. 16 Kontoret ved siden af ​​igen og igen.
I runden af ​​T'er opgav jeg alle 16 fjendtlige CT'er. Det ultimative trumfkort. Ikke nok med at 16 personer dræbte, men ingen andre på mit hold dræbte dem alle.
Da jeg mødte min kone (for næsten 5 år siden), var hun slet ikke en gamer, men hun var villig til at lære, og jeg var også villig til at undervise drenge. I starten prøvede jeg interessante spil som Borderlands, Super Smash Bros., men da jeg ikke tænkte på nye spillere, der ikke forstår 3D-rum eller har fremragende atletiske færdigheder, ramte jeg straks en mur. Siden Mario Kart Wii blev taget i brug, har jeg gjort nogle fremskridt, men jeg kan fortælle hende, at hun ikke har det sådan, fordi jeg er nødt til at opmuntre hende til at spille. Så udkom Rayman Origins, og kooperativet virkede lovende. Traileren virkede lidt pinlig for hende, men hun sagde, at hun var humoristisk for mig. Da vi løb gennem det første niveau, så jeg et klik i hendes sind. Hun løb, hoppede og slog mig et hul - hun forstod endelig meningen med spillet.
Næste dag spurgte hun ivrigt, om vi måtte lege igen. Jeg græd. Vi har leget sammen lige siden.
Det var også første gang, man spillede Counter-Strike i to dage i træk ved LAN-festen med 1000 deltagere i Telstra Dome i 2003. Så sad man på tribunen og kiggede på den store skærm, mens man sad på tribunen og spiste tærter ... selvfølgelig er der sovs. Åh, husk, alt for mange "antiterrorister vinder".
Så min fætter og jeg blev alene i 7 dage. I løbet af de 7 dage lånte vi et eksemplar af GTA Sin City fra blockbuster-biografen ved siden af ​​huset, og vi spillede i omkring 3 dage i træk. Ja, vi sov (i bund og grund vagter), vi færdiggjorde spillet, købte ejendommen, stjal alle biler og spillede alle mulige spil på 3 dage. Ingen snyd. (Måske sidste gang var vi sikre på, at bilen kunne flyve og køre på vand, men det var ved at være slut).
Området hvor agenten leger med sit AR-headset i venteværelset er fantastisk. Jeg må have leget der i halvanden time, og jeg fnisede som et barn.
Jeg var bundet af Ethans følelsesmæssige kaos, det var utroligt. Selv hvis jeg ved, at det bare er et spil, kan jeg stadig ikke skyde narkohandlere ... Jeg synes bare, det er moralsk forkert for Ethan, fordi han også er hjemløs.
Portal 2. På udgivelsesdagen købte jeg det og spillede det med det samme, da jeg kom hjem. Jeg kan godt lide det, der er ingen pause imellem, og når jeg er færdig med det, har jeg det bare 'skidt'... Klokken er ligesom 2 om morgenen, det er ikke blevet udgivet i 24 timer, for det er blevet udgivet, jeg er færdig med det..."
Selvom det er et simpelt spil, da jeg altid har kunnet lide at spille online, prøver jeg sjældent eller endda at gennemføre kampagnen på udgivelsesdagen, men jeg er ikke engang villig til at gennemføre cod-kampagnen inden for en dag. ... Ved ikke, om jeg kunne være stolt af det den dag.
Spil voldsomme Golden Eye N64 multiplayer-kampe med min fætter, eller bliv slået af min fætter, fordi jeg altid vinder. Eller enten fordi jeg var "uretfærdig" og irriterede mine forældre.
Et rigtigt spilmaraton, jeg deltog i, var en 72-timers kamp om Slaget om Midgård med en ven. Vi har kun omkring 6 timers søvn tilsammen.
Jeg husker dengang, at et par gymnasiekammerater og jeg plejede at samle alle vores computere i et skur uden noget sted at gå hen, og oprette et lokalt netværk, så vi kunne spille alle vores yndlingsspil. Jeg husker rumskibet, og "Diablo 2" var øverst på listen.
Fladskærm? Luksus! I vores LAN-æra slæber vi alle enorme CRT-skærme med os. (Normalt bruger vi mere tid på at få computere til rent faktisk at tale med hinanden i stedet for at spille spil)
Det er det! Jeg brugte mere tid på at fascinere alle og flå min karakter end på at spille de forbandede spil. Men uden behov for hovedtelefoner eller højlydte råb kan Coca-Cola få et stort antal Coca-Cola-spillere til at kunne lide pizza. Det er endnu bedre at sparke dem i røv, når jeg er den eneste pige.
Ja, jeg plejede at have en Atari 800 og 4 joysticks i min rygsæk og derefter køre hen til min vens hus for at spille nogle multiplayer-spil for 4 spillere. Hvad er et lokalt netværk?
Jeg sad sammen og spillede afsnit 1 og 2 af Half-Life 2 én gang. Da jeg var færdig med det andet afsnit, sad jeg i lejlighedens stue, kiggede ud af vinduet og så solen titte frem i horisonten. Inden jeg faldt i søvn i computerstolen, sad jeg der og tænkte i 15 minutter.
Det mest ekstreme spil, jeg nogensinde har spillet, er rutsjebane-skak. Min bror og jeg kørte ind i Sydneys rutsjebanepark uden restriktioner (jeg tror, ​​det er et australsk eventyrland?), vi red på dæmonen (https://www.youtube.com/watch?v=dHdQjuZ7V_8) mange gange, ændrede os. Det bliver kedeligt. Når andre menneskers ansigter er forvrængede af skræk, køber vi nogle billeder af os selv, der ser kedelige ud. Hvis der ikke er nogen i kø, lader de os jo blive der, så længe vi vil.
Han besluttede at gøre billederne mere interessante, så vi købte et lille magnetisk skakbræt og skakbrikker og smuglede dem til forlystelserne sidst på dagen. Efter turen startede, trak vi skakbrættet frem under en lang klatring, indtil det første faldt til jorden, og prøvede at spille skak. Efter et par spørgsmål gennemførte vi spillet i 8 på hinanden følgende ture. Vi steg ud af bilen efter det 9. spil, gik hen til fotoområdet og så folk skrige baglæns med deres billeder, mens de to kedelige fyre foran overvejede deres næste træk.
Jeg færdiggjorde “Hands of God”, mens jeg sprang med faldskærm fra et superhemmeligt, højteknologisk stealth-jagerfly. Jeg havde Ray Bans, Muscle T-shirts, rulleskøjter og et rygbetræk på.
Da jeg var 19 år gammel, havde jeg en "eftermiddagsvagt" på en fabrik og sluttede på arbejde klokken 23:20 hver aften. Jeg vil hjem, gå i seng omkring klokken 1 og sætte et vækkeur, så det vækker mig klokken 5 og 4 timer senere. Hvorfor starter arbejdet ikke før klokken 15, så der kun er 4 timers søvn? World of Warcraft er grunden.
Min gilde har flere angrebshold, hvoraf to afholdes kl. 19:30-20:00 i den bedste sendetid, og det andet afholdes kl. 6:00, hvilket er passende for amerikanere at deltage i. Det var et beskidt band, og vi valgte ofte ekstra spillere fra listen over venner eller andre manglende gilder. Vi vover os ind i Karazhan hver dag for at kæmpe mod de lokale beboere.
De søvnmangelangreb er mine bedste minder fra "World of Warcraft". Jeg går tilbage til fortiden dag efter dag, lærer at kæmpe stabilt og rydder op i flere bosser. Til sidst blev en flok slyngler laugets eliteangribere. Dette er den eneste gruppe, der kan fortsætte med at rydde Karazhan hver uge, og den forbandede gruppe. Vi gjorde det meget interessant.
Omkring 2004-2005, efter udgivelsen af ​​Halo 2. En fætter til mig arbejder i IT-afdelingen for sit firma (navnet er vel unødvendigt at nævne) i weekenderne og kan stort set bruge alt deres kontor- og netværksudstyr. Af og til tog han os derhen, og så hyggede vi os med lidt Halo omkring Xbox: CE / Halo 2 split screen-prank på en af ​​de 47-tommer plasmaskærme, der var på det tidspunkt (på det tidspunkt). Jeg *skal* være opmærksom på, hvor vigtigt dette er, for vi var tidligere nødt til at bruge en CRT, der kun var 25 tommer.
En af vores mest fantastiske weekender var, da vi tog flere venner med. Der er i alt 8 personer og en ekstra Xbox. Dette er pioneren inden for Halo, hvor man spiller store PvP-kampe på XBL. Dette er 4v4 Slayer på nedbrudte kontorartikler.
2 Xboxe, 2 store fladskærme, 2 eksemplarer af Halo 2, 8 venner og alt det nødvendige virksomhedsnetværksudstyr = 10 timers klassiske Halo 2-fordele.
Tredobbelt skærm. Dobbelt joystick. Mech-fighter online. Forvandl spillet fra et arkadeskydespil til en fordybende simulator, der kræver kraftfuld motorstyring.
Jeg har ekstreme (dårlige) vaner, når pc-hardwaren kører. I sommerens spil besluttede jeg at øge hastigheden på kabinetblæserne, hvilket kun kan gøres med siden lukket. I processen med at udføre denne operation stak jeg min finger gennem kabinetblæseren og slog den af ​​lejet, og jeg frakoblede også SSD-drevet, der kører Windows. Den skal genstartes, og jeg stødte på en fejlmeddelelse om, at mit SSD-drev var låst. Efter lidt underlighed syntes det at løse problemet at fjerne strømforsyningen og tilslutte den igen, og jeg var i stand til at genoptage mit spil, da kabinetblæseren var fuld. At vinde denne bærbare computer kan redde mit liv.
Efter at have prøvet Halo 3 Beta, var min kone og jeg afhængige. Da spillet endelig blev udgivet, spillede vi sammen næsten hver dag. For at fejre Bungie Day i 2009 blev fans udfordret til et globalt spil. Inden for 24 timer ville Bungie håndtere alle deltagere i en særlig Team Slayer-playliste. Fans havde ikke kun mulighed for at konkurrere med skaberne, men vandt også den sjældneste pris: spejderrustning. Recon, der er forbeholdt medarbejdere eller fremragende medlemmer af fællesskabet, er det, de fleste spillere drømmer om. Vi skal have det. Vi sørger for at hvile og opbevare V-tanke og planlægger at køre vores eget tempo på præmien i hele 24 timer. Til sidst deltog vi i 19 spil i 24-timers konkurrencen og tog en kort pause, men i sidste ende nåede vi ikke målet og valgte at falde i søvn ved udfordringens afslutning. Vi blev parret med Bunge, for slet ikke at tale om at slå en. Vi havde dog en meget behagelig tid. Senere gennemførte vi alle Vidmaster-præstationerne efter at have gennemført Halo: ODST-udgivelsen, som vandt ros fra alle andre for vores Recon. Men Bunge-dagen 2009 vil aldrig blive glemt.
Fredag ​​fandt jeg et spil, der hed Terraria, og jeg så det trives ... Dette spil kan være sjovt, så efter jeg købte det, downloadede jeg det fredag ​​aften og begyndte min rejse.
Dette spil er fantastisk, lidt terrængående køretøjer, men det fascinerede mig straks. Jeg har ikke haft det så sjovt i mange år. Jeg kæmper med zombier, flyvende øjne og dæmonorme. Efter jeg graver, skaber og lærer, er jeg blevet stærkere og stærkere og har skabt forskellige apparater for at bremse strømmen af ​​dødbringende natdyr og lade mig grave dybere.
Jeg kiggede op og så min partner tale til mig. Hvad snakkede hun om… Det giver ingen mening… Min hjerne kan ikke forstå… Jeg kender disse ord… Men de giver ikke mening.
Det tog mig et stykke tid at synke ... Jeg blev virkelig ved tastaturet i tre dage og tre nætter uden at indse det ... Trækker hun benet på mig? Er det her et nyt niveau, som jeg har låst op i Terraria? Det er dette lille sideskrollende pixelerede spil ...
Man kan sige, at jeg ikke gik på arbejde den dag.